Sofiebadet er en badeanstalt fra 1909, som i perioden 2009-2011 gennemgik en omfattende renovering.
Projektbeskrivelse
I samme periode fik den tilført en ny anneks-bygning, som i fremtiden skal huse et af badets større bassiner.
Hele projektet blev udført med stort fokus på genbrug og genanvendelse, hvilket bl.a. afspejles i de materialevalg og tiltag, som blev foretaget. De eksisterende vandrør blev eksempelvis anvendt til fremføring af elinstallationer og regnvand, mens vand- og varmeinstallationer blev udført, så varmen fra vandet i hamambad, brusere og karbade samt luften fra hamambadet kunne genanvendes. Derudover genbruges vandet fra bruserne i fodbadene for at mindske vandforbruget.
For at reducere energiforbruget i bygningen blev der anvendt energiglas til de eksisterende og nye forsatsrammer samt installeret solceller på nabohusets tag. Derudover anvendes der økologiske sæber, olier og rengøringsmidler, hvilket i kombination med nye blyfri drikkevandshaner, mindsker risikoen for skadelige stoffer i bade- og drikkevand.
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens faktark. Faktaarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Faktaarkene er projektgruppens bud på eksempler på bæredygtigt byggeri. Kontaktperson i Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og på Teknologisk Institut Peter Holm Ishøy (phi@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, Aplusb, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Organisering
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
En kombination af materialevalg og høj isoleringsgrad medfører en lav miljøbelastning og et lavt forbrug af ikke fornybare ressourcer for ydervæggen i den nyopførte anneksbygning
- Bygningen renoveres/opføres med stort fokus på genbrug og genanvendelse af vand, varme og materialer
- Der har både været fokus på uønskede skadelige stoffer i de materialevalg som er foretaget, men også i de produkter, som anvendes i dagligdagen • Størstedelen af komponenterne i ydervæggen kan adskilles uden komponenttab. En traditionel cementmørtel gør det imidlertid svært at adskille lersten og mørtel, uden at stenen ødelægges
- Energiforbruget lever op til de krav, som var gældende da anstalten blev bygget/renoveret
- Der er foretaget flere vandbesparende tiltag i bygningen
- Det samlede areal er optimeret ift. antallet af besøgende.
- Anlægsøkonomisk ligger byggeriet i den høje ende med en m²-pris på 33.000 kr.
- Annekset er beklædt med træ og zink, hvilket giver et fint skel mellem det nye anneks og den oprindelige badeanstalt i tegl. Indvendigt er bygningen også flot udført.
- Bygningen har en lokal placering i København K. Bygningen er desuden handicapvenlig
- Der er installeret ventilation med varmegenvinding i badets hamam og dampbad. Baderum og omklædning ventileres gennem eksisterende ventilationsskorstene fra 1909
- Der har ikke været noget udbredt fokus på naturindhold eller fleksibilitet