Green Lighthouse er Danmarks første CO2-neutrale bygning (i forhold til BR08) og det har solen som omdrejningspunkt, inspirationskilde og primær energikilde. Bygningen er DGNB Bronze certificeret.
Projektbeskrivelse
Kilde: 3 års afrapportering Green Lighthouse fra Københavns Universitets hjemmeside.
Huset er på 950 m2 med et unikt energikoncept, som består af en kombination af solenergi, varmepumper og fjernvarme.
Det er fyldt med masser af frisk luft, som kommer fra naturlig ventilation, hvilket sikrer et sundt indeklima.
Bygningen rummer idag (april 2013) studenterservice for Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og er desuden hjemsted for Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lap, CIEL. Green Lighthouse ligger på Københavns Universitets Nørre Campus på Tagensvej 16, 2200 København N.
Da bygningen blev opført var et kravene, at man skulle overholde de fremtidige krav til bygningerne i 2020. Disse krav var ikke kendte på det tidspunkt så man gættede sig til dem. Efterfølgende er der dog kommet bygningsklasse 2020, og der er kommet nye primærenergifaktorer, der ændrer resultaterne en smule.
Bygningsklasse 2020 kræver, at man bygger til 25 kWh/m2 pr. år. De målte værdier svarer til ca. 17 kWh/m2 pr. år.
Beregnet energibehov
Når man normaliserer i en proces, hvor man korrigerer for de afvigende forudsætninger i forhold til de "normale" forudsætninger:
- Færre graddage i 2012
- Højere rumtemperatur. Der er et udbredt ønske hos brugerne om ca. 23 grader i huset
- Udvidet brugstid der er normaliseret til 60 timer om ugen
- Øget infiltration - Der er et større luftskifte, som følge af åbninger i facaden end forventet. Dette er fortrinsvis fra handicapdøren, der benyttes ganske meget, fra svingdøren og fra terrassedøren på 2. sal. Da der ikke er noget vindfang, skabes der en stor skorstenseffekt i atriet, som medvirker til det øgede luftskifte.
Når man normaliserer de 17,2 kWh/m2 pr. år med ovenstående elementer bliver energibehovet 6,4 kWh/m2 pr. år.
Det beregnede energibehov er ca. -2,2 kWh/m2 pr. år, hvilket svarer til et plusenergihus.
Organisering
kilde: 3-års afrapportering af Green Lighthouse
Parterne bag byggeriet består af:
Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC.
Erfaring
kilde: 3-Års afrapportering Green Lighthouse
Opsummering af målt energiforbrug
Green Lighthouse ligger ca. 30 % under kravene i den fremtidige bygningsklasse 2020 i målte værdier.
Efter normaliseringen opfylder bygningen næsten bygningsklasse 2020 i målte værdier selv uden fradrag
af vedvarende energi
I det tredje driftsår (2012) har bygningen haft et primærenergiforbrug, der er ca. dobbelt så stort som
beregnet. - Dette er det rene forbrug når der ikke medregnes vedvarende energi.
Mere end halvdelen af det øgede energiforbrug kan primært tilskrives at virkelighedens verden på en
række områder adskiller sig fra de teoretiske standardbetragtninger/-forudsætninger, som indgår i energiberegningen.
En vigtig forskel er for eksempel at brugerne har haft bygningen i brug i væsentligt mere
end de 45 timer om ugen, der bruges i beregningen med standardforudsætninger.
Dette energiforbrug er uden fradrag for produktion af vedvarende energi, der faktisk har produceret en
smule mere end beregnet.
Samlet set har bygningen et merforbrug af købt primærenergi, som ikke kan forklares på omkring 9
kWh/m2 om året, hvilket svarer til ca. 5 kr/m2 om året eller ca. 5.000kr om året for hele bygningen.
Brugernes oplevelser:
Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) er brugere af 2. salen i Green Lighthouse siden 2011 og har 4 kontorarbejdspladser og diverse "åbne" pladser til studentermedhjælpere, Desuden benytter CIEL mødelokaler til interne og eksterne.
Brugerne er generelt tilfredse med at være i Green lighthouse og opfatter bygningen som smuk, anderledes og innovativ. Gæster hos CIEL er ofte imponerede og interesserede i bygningen, som i sig selv derfor fungerer som en god "icebreaker".
Konkret oplever brugerne Green lighthouse som en levende bygning, der selv "administrerer" vinduer, lys, persienner vinduer.
Brugerne lufter ud via døren til terassen efter behov.
Brugerene lægger også positiv vægt på oplevelsen af lyset i bygningen gennem dagens forskellige faser.
I vinterperioden har brugerne oplevet problemer med, at LED belysningen går ud efter en relativ kort periode uden bevægelse i rummet, mens medarbejderne sidder ved arbejdsstationerne. Det viser et behov for at justere i forhold til den specifikke brugssituation.
Lydmæssigt er bygningen også følsom idet støjen spreder sig, når der eksempelvis er arrangementer i bygningen, hvilket dog er en generel problematik i åbne bygninger og kontormiljøer.
Samlet må det konkluderes, at brugerne værdsætter bygningens arkitektur, innovative design og lys, mens det åbne rum kan være en ulempe i dagligdagen. Samtidigt kræves det, at brugerne introduceres grundigt til de anvendte teknologiers mulighed for manuel styring, og at konkrete justeringer bliver foretaget, i forhold til de aktiviteter der foregår.