[ Dansk | English ]
{{ getBasketItemCount() }}

Lærkehaven afdeling 33

Artikel oprettet: 02.03.16


Denne almene boligbebyggelse er resultatet af en international arkitektkonkurrence i 2003 under overskriften ”Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri”.

Projektbeskrivelse

Konkurrencen blev udbudt af Boligforeningen Ringgården i Aarhus med økonomisk støtte fra fonden Realdania.

Tre vinderprojekter er opført i Lystrup, hvoraf dette er med det tyske arkitektfirma Herzog & Partner som rådgiver. Her er opført 17 rækkehuse i et plan med gårdhaver og 33 rækkehuse i to plan. Boligerne er enkle og kompakte, opført af industrielt producerede træelementer.

Projektet er udviklet med en helhedsorienteret tilgang, hvor bæredygtigt materialevalg og konstruktion samt indeklimaoptimering og lavenergi går hånd i hånd med ønsket om gode boliger.

En undersøgelse blandt beboerne viste stor tilfredshed med boligerne, som kræver en aktiv indsats af beboerne for at styre indeklimaet. Bebyggelsen har modtaget en række nationale og internationale priser bl.a. EU’s energi- og miljøpris i 2007 og Aarhus Kommunes arkitekturpris i 2010.

Organisering

Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.

Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed

Projektet gennemsyres af en lavteknologisk helhedstænkning udviklet af arkitekten. Det spænder fra fokus på levetid af konstruktionens delelementer over dagslysoptimering og valg af materialer med minimal miljøbelastning til aktivering af brugerne for optimal brug af boligerne.

  • Der er i stort omfang valgt fornybare materialer og materialer med lav miljøbelastning: FSC-mærket træ både til konstruktion og som ubehandlet lærketræ sammen med spanske træbaserede plader til beklædning
  • De præfabrikerede facadeelementer kan demonteres og genanvendes, hvis ombygninger bliver aktuelle
  • Fjernvarmen er optimalt udnyttet ved fremføring under husene og returføring i etagedækkene
  • Passiv solvarme udnyttes optimalt gennem høje vinduer med manuelt betjente skodder
  • Højisolering og høj tæthed (0,5- 1,1l/s/m2 ved 50Pa) minimerer varmetabet
  • Vinduer med U-værdi 0,66 mod nord og 1,18 mod øst, syd og vest
  • Der er monteret PCM (Phase Change Material) kassetter på lofterne for at optimere varmebalancen og minimere behovet for tilført energi • Et PV anlæg leverer strøm til fælleshus og udendørs belysning
  • Al overfladevand nedsives lokalt eller ledes til lokalt vådområde og bæk
  • Almene rammer for boligstørrelser sikrer fornuftigt antal m2 pr. person
  • Anlægsomkostningerne er begrænset af rammebeløbet, der dog er givet et mindre tillæg til
  • Bebyggelsen har et centralt vådområde, som giver beboerne fine naturoplevelser

undefined



Facts om projektet

Projektadresse

Lærkehaven 50
8520 Lystrup
Danmark

Kontaktpersoner

Navn: Signe Kromann-Rasmussen
Email: sikro@mst.dk

Hovedområde

Indeklima

Boligtype

Ældrebolig, Familiebolig, Ungdomsbolig

Bebyggelsestype

Tæt/lav

Ejerforhold

Ejes af boligforeningen Ringgården i Aarhus

Bygherre/organisation

  • Ringgården i Århus

Entreprenør

  • O-LUX, Georgensmünd

Rådgiver

  • Herzog & Partner, Kaiser Development og ingeniørfirmaet Viggo Madsen

Anlægspris pr. m2

DKR 12482,-

Bygningsareal, etager

4807 m2, Jf. BBR

Energiklasse

BR08 - LE1

Opvarmningsform

Fjernvarme

Relaterede projekter

AAB Afdeling 47, Almen Bolig+, Lærkehaven afdeling 35, Munkesøgård, Rønnebækhave II, Søpassagen

Energi og resurseforhold

Rumvarmeforbrug (kWh/m2 pr. år)

Beregnet 44.4

Klimaskærm

LCA

Beskrivelse af konstruktionen

Ydervæggens samlede miljøbelastning fremgår af graferne til venstre. Miljøbelastningen er beregnet for en periode på 50 år ud fra ydervæggens opbygning og U-værdi.

Ydervæggen har en U-værdi på ca. 0,18 W/m²K og en samlet tykkelse på ca. 350 mm.

Global opvarmning (GWP)
(Kg CO2-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 35,9 150,1 1860
Reference 2010 65,4 173 827
Reference 2015 67,2 129,1 1963
Reference 2020 70,6 88,1 1587

Nedbrydning af ozonlaget (ODP)
(E-06 kg R11-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 8,98 0,0683 1581
Reference 2010 5,28 0,0786 1314
Reference 2015 4,11 0,0587 998
Reference 2020 3,47 0,0401 748