Disse 26 almene rækkehusboliger med 2 – 5 værelser er en del af Andelssamfundet i Hjortshøj.
Projektbeskrivelse
De er udviklet i et tæt samarbejde mellem boligforeningen, de kommende beboere og rådgiverne.
Materialer og konstruktioner skulle leve op til høje krav om bæredygtige valg. Konstruktioner og materialer blev nytænkt og med en del ikke almindeligt anvendte løsninger, massivtræ til bærende konstruktioner og etagedæk, hør som isoleringsmateriale, udvendig beklædning af lærk behandlet med giftfri maling.
Desuden var der fokus på at udfase PVC-holdige materialer.
Endvidere blev der udviklet et naturligt ventilationssystem baseret på solskorstene, hvor solopvarmet luft understøtter en skorstenseffekt som trækker ventilationen.
Bebyggelsens fælleshus har et solvarmeanlæg, som sammen med Andelssamfundets fælles biobrændselsanlæg sørger for opvarmningen.
Fælleshuset danner rammen om fællesspisninger.
Bebyggelsen ligger grupperet omkring en grønning, hvor fælleshus og naturlegeplads danner centrum.
Konstruktionen
Organisering
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
Bebyggelsen, der ved opførelse i 2002 var en af pionererne for det miljørigtige almene boligbyggeri, er af mange betegnet som Danmarks mest bæredygtige almene boligbebyggelse - ”økologi uden halm i træskoene” - sagde man dengang.
- LCA analysen af facadekonstruktionen viser en yderst lav miljøbelastning. Øvrige materialevalg i bygningerne fortsætter de gode takter
- Massivtræselementer, som anvendes til bagvægge og dæk, er produceret af de dårligste trækvaliteter, som i massivtræselementet får en højere kvalitet og værdi
- Oprindeligt havde bebyggelsen separationstoiletter for at mindske vandforbruget og udvikle lokal kompost. Denne løsning er dog senere ændret til vandskyllende toiletter med meget lavt vandforbrug
- Fælleshusets vaskeri bruger regnvand til vaskemaskinerne. Det sparer drikkevand og sikrer vand uden kalk
- Det regnvand, som ikke bruges i vaskeriet, nedsives via lokale faskiner
- Der er frodige forhaver og baghaver til boligerne. En grønning i centrum er med til at hæve naturindholdet og gøre denne beskedne bebyggelse meget imødekommende
- Bebyggelsen har opnået den ønskede syntese af bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og gode boliger inden for en begrænset økonomi, og bebyggelsen er med til at give Andelssamfundet æstetiske kvaliteter.
- Toplansboligerne er ikke indrettet til handicappede mennesker
- Indeklimakvaliteten er prioriteret ved brug af træ, gips og malede overflader behandlet med giftfri naturmaling
