Økologisk bofællesskab med 20 ejer- , 60 almene- og 40 lejeboliger. Opvarmes af træpillefyr og solvarme. Skillevægge af lersten, facader beklædt med Douglasgran, isoleret med papiruld/papir.
Projektbeskrivelse
De forskellige bo-grupper er placeret rundt om gården Munkesøgård og er 2-3-4-5 værelses rækkehuse/lejligheder. Der er satset på kvalitet og naturlige materialer i de 24-130 m2 store boliger.
Skillevæggene mellem boligerne er af lersten, og de synlige, bærende konstruktioner samt trapper er i massivt træ. Vinduerne er kernetræ, ruderne har en U-værdi på 1,1. Der er tegltag på ejerboligerne og metaltag på de støttede boliger.
Facaderne er beklædt med Douglasgran, som er en modstanddygtig træsort. Der er i ejerboligerne brugt papiruld til murisolering efter, at Statens Byggeforskningsinstitut har konkluderet, at der ikke som frygtet ophobes fugt i hverken træ eller papir. I de støttede boliger er alle vandrette dæk isoleret med papir-isolering.
Alle boliger er opvarmet med et fælles varmecentral med træpillefyr til spildtræ samt solvarme.
Der er endvidere regnvandsopsamling, vandrensning og genbrug af vand til tøjvask.
Alle 100 boliger opvarmes med to træpillefyr samt solvarme. Der er endvidere regnvandsopsamling, vandrensning og genbrug af vand til tøjvask.
For hver 20. bolig er der opført fælleshuse med solcellepaneler. I alt 10 stk. Shell paneler. Den målte energiproduktion i det grønne regnskab er 650 kWh pr. år.
Ejerboliggruppen i Munkesøgård-bebyggelsen har siden 1999 stået for opførelsen af deres fælleshus,
der er et langhus på ca. 260 m2.
Huset er således fælleshus for 20 boliger og inkluderer bl.a. vaskeri og teknik til de 20 boligers solfangeranlæg.
Man har - ud fra økologiske og økonomiske hensyn - valgt at lave dette som et halmhus med bærende konstruktion af rundtømmer.
Indermurene består af ubrændte lersten og ydermurene af ikke-bærende halmvægge. Øverst på taget er der et 10-15 cm tykt lag af muslingeskaller.
Huset er i vidt omfang opført som selvbyggeri. Huset opvarmes i øvrigt af en masseovn (se beskrivelse af masseovnen under det økologiske element "Masseovn i fælleshus").
Organisering
Det økologiske bofællesskab Munkesøgård består af 5 bo-grupper med hver 20 boliger, et fælleshus og fælles varmecentral.
De 5 bo-grupper består af familiegruppen, seniorboligerne og ungdomboligerne - ejet og administreret af boligselskabet Sjælland. De 2 øvrige bo-grupper ejes af ejerforeningen "Ejermunken" og Andelsforeningen Munksøgård.
Beslutningsstrukturen på Munkesøgård fungerer i praksis på 3 niveauer:
1. Det samlede niveau som rummer samtlige 100 boliger med ca. 250 børn og voksne
2. Bo-gruppeniveauet
3. De mange forskellige interessegrupper og initiativer der går på tværs af bo-grupperne og på tværs af bebyggelserne i Trekronerområdet
Erfaring
Rådgiverforholdene ved gennemførelsen af Munkesøgård var følgende:
Nielsen og Rubow var arkitekter frem til udbud på grundlag af projektforslag. Herefter vandt Monberg og Thorsen totalentreprise konkurrencen for 80 af de 100 boliger. De valgte Mangor og Nagel som arkitekter på deres andel.
Monberg og Thorsen og Mangor og Nagel har bygget den del af Munkesøgård, der har ståltag og stålbånd på træfacaderne.
Egen Vinding og Datter blev valgt til totalentrepenør på ejerboligdelen. House arkitekter projekterede husene, og var projektledere under hele byggeriet. Egen Vindning og Datter og House arkitekter har opført de sorte træhuse med røde tegl, der oftest vises på billeder af Munkesøgård.
Energikonsulent (oprindelige oplæg og opfølgning/evaluering):
Cenergia Aps og ejerboliggruppen i Munkesøgård-bebyggelsen har siden 1999 stået for opførelsen af deres fælleshus, der er et langhus på ca. 260 kvadratmeter. Huset er således fælleshus for 20 boliger og inkluderer bl.a. vaskeri og teknik til de 20 boligers solfangeranlæg.