Bæredygtige projekter i Danmark
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (www.fbbb.dk) har etableret denne database over bæredygtige projekter i Danmark med det formål at eksponere og repræsentere projekter, der på den ene eller anden måde har et bæredygtigt indhold i ordets brede forstand
Databasen skal kunne inspirere bygherrer, rådgivere, arkitekter, ingeniører og lægmand – kort sagt en bred målgruppe – til at inkorporere bæredygtighed i fremtidige projekter.
Desuden skal databasen bruges som generel eksponering og fremvisning af det omfattende arbejde, der på nuværende tidspunkt pågår på området og forsøge at samle alle disse tiltag under et tag fordi: sammen står vi stærkere. Dette er tænkt i forhold til at ændre dagsordenen indenfor en række forskellige felter og få bæredygtighed til at blive en naturlig del af tankegangen, når der nybygges, renoveres eller på anden måde udvikles indenfor de berørte felter.
Projektledere skal ved at gå ind på databasen kunne få idéer og eksempelmateriale, der kan præsenteres som løsninger overfor en bygherre for eksempel og derved kunne påvirke processerne i byggeriet.
Alle kan få projekter i databasen, men det er gratis for FBBB-medlemmer.
Baggrundshistorie
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger har siden 2004 rådet over en værdifuld og substantiel samling af forskelligartede projekter indenfor økologi og bæredygtighed. Disse har været tilgængelige i en database på www.danskbyokologi.dk.
På mange måder er det denne omfattende faglige viden det, der adskiller og ligger til grund for FBBBs virke fra andre organisationer indenfor samme felt.
Databasen er igennem årene langsomt blevet forældet i en sådan grad, at den ikke øvede indholdet retfærdighed og rent fagligt og teknisk nærmest ikke kunne benyttes længere.
Der opstod altså et udtrykt behov for opdatering og/eller redefinering af design.
Igennem projektet "Low Cost Active House BIPV" fik FBBB midler af ForskVE og Energinet.dk til at genoplive og udvikle databasen på ny.
Takket være en stor håndsrækning fra AlmenNet, der på det nærmeste har givet frit lejde til at benytte systemet fra deres database over almene renoverings- og nybyggeriprojekter (www.inspirationskatalog.dk) er opgraderingen og udviklingen lykkedes indenfor de finansielle rammer, som førnævnte projekt tillod.
En STOR tak til AlmenNet for deres hjælp. Det havde vitterligt ikke kunne lade sig gøre uden dem.
Forfatterne er eneansvarlige for indholdet på denne database. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis FBBBs synspunkter. Hverken FBBB eller European Green Cities er ansvarlig for, hvordan oplysningerne anvendes.
Mangler vi noget?
Har du kommentarer, idéer, mangler vi et projekt eller har du findet en fejl? Så kontakt os ved at skrive til sck@greencities.eu.