Økohus 99 er en solorienteret ”boligslange” med et asymmetrisk snit med en sydvendt skrånende glasfacade og integreret solvarmepanel på solhuset.
Projektbeskrivelse
Økohus konkurrencen udskrevet af By- og Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration i 1996 var en sensation, fordi den professionelle byggesektor her skulle konkurrere om at opføre alment økologisk byggeri.
Mod nord er der en mere lukket facade og udsigt over landskabet.
Det uopvarmede solhus kan via folde- vinduespartier og –døre stå mere eller mindre i åben forbindelse med de opvarmede boligrum bagved og kan derved i store dele af året udvide det primære boligareal. Boligarealet er fordelt med soverum i stueetagen og køkken – opholdsrum på første sal, hvor den passive høst af solvarme giver et tilskud til opvarmningen.
Midt i boligen er der en varme- akkumulerende, muret installationsskorsten, som sikrer korte rørføringer i boligen – til fjernvarmeforsyning, ventilation, vand og afløbsinstallationer. Der er både etplansboliger med lille forhave og toplansboliger enten i rækkehuse med egen have placeret på de to etager over etplansboligerne.
Organisering
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
Projektet blev udviklet og vandt konkurrencen på et tidspunkt, hvor byggesektoren ikke havde store erfaringer med bæredygtigt byggeri. Der har fx ikke været sat spørgsmålstegn ved valg af isoleringstyper eller brug af dampspærre.
- Der var et nyt fokus på valg af indvendige overflader uden farlige afgasninger
- Det realiserede energiforbrug til opvarmning placerer bebyggelsen som frontløber i 1999 med et energibehov, der er mindre end LE 2015
- Et CTS anlæg giver løbende informationer om forbrug
- Almene boliger udnytter arealet optimalt – og her med nye funktioner
- Byggegrundens areal er begrænset, men udnyttet både til private havearealer og naturrigt fællesareal med lokal nedsivning og afledning af regnvand til en lille bæk i området
- Bebyggelsen er karakterfuld og funktionalistisk, men er en fremmed fugl i bydelen
- Solhuset har givet den almene bolig nye brugsmuligheder, men fleksibiliteten i boligerne er meget begrænset
- Etplansboligerne er generelt tilgængelige
- Solhuset giver boligerne en markant og meget værdsat dagslysoplevelse. Til gengæld har det også givet problemer med overophedning af boligerne, som kun afhjælpes med indvendige gardiner
- Omsorgen for de indvendige overflader sikrer et inde- klima uden farlige afgasninger