+HUSET, et nybygget parcelhus i Andelssamfundet i Hjortshøj, er designet af arkitekten til hans egen familie.
Projektbeskrivelse
Huset er et øst-vest orienteret længehus med fladt tag. Huset er kompakt, men opbygget af to let forskudte smalle længer, som skaber beskyttede uderum i begge ender af huset.
Opholdsrum, køkken og stue er orienteret mod syd med store glasarealer.
Mod nord er der badeværelser, arbejdsværelse og soverum med mindre glasarealer.
Bygningen er opført med en bærende trækonstruktion på et beton terrændæk.
Ydervægge og tag er udført af præfabrikerede lette elementer isoleret med træfiber.
Husets meget enkle form får smukt liv af en robinie spånbeklædning på facaden, som i detaljerne omkring vinduer og døre møder en fremspringende ramme også af robinie.
Facaden får desuden et fint skyggespil fra det træristeværk, som sikrer opholdsrummene mod overophedning på solrige dage.
Huset står nu efter nogle år i det danske klima med en smuk flimrende sølvgrå farve.
Organisering
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
Arkitekt, bygherre og bruger er samme person, som med en grundig viden har minimeret den samlede miljøbelastning fra anlæg, drift og evt. bortskaffelse.
- Der er ikke anvendt knappe materialer – ubehandlet træ er hovedmaterialet, og præfabrikerede væg- og dækelementer har høj byggeteknisk kvalitet
- Robinie har +100 års levetid uden tilført imprægnering og er her brugt til den spånklædte facade, som har et meget lavt niveau af indlejret energi. Det samme gælder for træfiberisoleringen
- De valgte træmaterialer sikrer mulighed for genanvendelse/genbrug af materialeressourcerne
- Der er fokus på at undgå farlige stoffer, fx med PVC-fri tagfol
- Den kompakte bygningsform, balanceret udnyttelse af passiv solvarme kombineret med tæthed, eliminering af kuldebroer, 3-lags vinduer og god isolering sikrer en bygning med et minimalt behov for tilført ener
- Et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding reducerer behovet for tilført energi og optimerer inde- klimaet
- Sunde materialer og ingen elastiske fuger i interiøret samt en diffusionsåben dampbremse er også med til at sikre et godt indeklima
- Varmt brugsvand og rumvarme dækkes alene fra solfanger 8 måneder om året
- PCM (Phase Change Material) i gipsplader til indvendig beklædning hjælper til at udjævne temperaturforskelle i huset hen over døgnet
- Vandbesparelser ved 2-liters toiletskyl