[ Dansk | English ]
{{ getBasketItemCount() }}

ROCKWOOL koncernen

Artikel oprettet: 01.03.16


ROCKWOOL koncernens hovedkvarter i Hedehusene omfatter bl.a. en ikonisk bygning fra 1979, der i facadekonstruktionen fremviser koncernes hovedprodukt mineraluld isolering.

Projektbeskrivelse

Men bygningen kunne efter mange års brug langt fra tilfredsstille dagens krav til miljøkvalitet, indeklima, dagslys og energiforbrug.

En grundig analyse konkluderede, at renovering var bedre, billigere og meget mindre miljøbelastende end at rive ned og bygge nyt. Samme arkitekter, som tegnede det oprindelige hus stod for renoveringen og revurderede samtidig idéen om storrumskontorer.

Ved renoveringen udskiftes de indvendige dominerende træoverflader, der var blevet mørke med tiden, til lyse ubehandlede overflader. Ligeledes overdækkes to af de fire gårdrum og bliver til højloftede torve og mødepladser.

Organisering

Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.

Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed

Dette veldokumenterede projekt er et væsentligt indlæg i debatten om valget mellem nedrivning eller renovering/ opgradering.

  • Analysen af ydervægskonstruktionens miljøbelastning placerer bygningen med markant mindre CO2-udledning end referencebygningen 2020 og med nedbrydning af ozonlaget på niveau med 2020 referencen
  • Den oprindelige indvendige trækonstruktion er genanvendt og gulvet er bæredygtigt genbrugstræ
  • ROCKWOOL produkter er anvendt i bygningen:  isoleringsprodukter, akustikløsninger og ROCKPANEL plader. De kan alle tages retur og recirkuleres
  • De nye konstruktioner er udført, så de kan dekomponeres
  • Energibehovet er markant reduceret ved klimaskærmsforbedringer: nye facadeelementer med vinduer med 3-lags glas, nyt ventilationssystem med høj virkningsgrad og varmegenvinding
  • Energibehovet er desuden reduceret med LED belysning
  • Bygningen forsynes udelukkende med vedvarende energi i form af 170 m2 solceller og to varmepumper på jordvarme fra femten 120 m dybe brønde
  • 86 m2 solpaneler til produktion af varmt brugsvand
  • Naturindholdet er øget ved etablering af overdækkede atrier og haver i terræn
  • Bygningen er tilgængelig for mennesker med handicap, og der er offentlig transportmulighed og cykelfaciliteter
  • Indeklima er optimeret (klasse A) med bedre dagslysforsyning, mulighed for naturlig ventilation, bedre akustik  og mulighed for møder og ophold i atrierne

undefined

Erfaring

 

 



Facts om projektet

Projektadresse

Hovedgaden 584
2640 Hedehusene
Danmark

Kontaktpersoner

Navn: Signe Kromann-Rasmussen (Miljøstyrelsen)
Email: sikro@mst.dk

Hovedområde

Materialer

Boligtype

Erhverv

Bebyggelsestype

Etagebyggeri

Ejerforhold

Privatejet

Brugsforhold

Ejes af ROCKWOOL International A/S

Bygherre/organisation

Entreprenør

Rådgiver

Ingeniør

Anlægspris pr. m2

DKR 16700,-

Bygningsareal, etager

3626 m2, Jf. BBR

Relaterede projekter

Kamelen i Nordhavn, Naturcenter Hindsgavl, Samsø Energiakademi, Sofiebadet

Klimaskærm

LCA

Beskrivelse af konstruktionen

Ydervæggens samlede miljøbelastning fremgår af graferne til venstre. Miljøbelastningen er beregnet for en periode på 50 år ud fra ydervæggens opbygning og U-værdi.

Ydervæggen har en U-værdi på ca. 0,11 W/m²K og en samlet tykkelse på ca. 440 mm.

Global opvarmning (GWP)
(Kg CO2-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 36,4 73,4 1098
Reference 2010 65,4 173 827
Reference 2015 67,2 129,1 1963
Reference 2020 70,6 88,1 1587

Nedbrydning af ozonlaget (ODP)
(E-06 kg R11-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 6,89 3,62 1051
Reference 2010 5,28 0,0786 1314
Reference 2015 4,11 0,0587 998
Reference 2020 3,47 0,0401 748

Ydervæggen består af følgende materialer:

8 mm stenuldsplade, 250 mm stenuldsisolering inkl. træskelet, 12 mm krydsfinerplade, 145 mm stenuldsisolering inkl. træskelet, 25 mm gipsplader