Krøyers Plads 1 er et privat etageboligkompleks med ejerlejligheder uden bopælspligt.
Projektbeskrivelse
Bebyggelsen består af tre blokke omkring et havnebassin ved Nordatlantens Brygge. Arkitekterne og bygherren har fokuseret på en tilpasning til de store pakhuse og materialekarakteren i området. Krøyers Plads har form af markante store bygningsmassiver med skulpturelt afskårne tagformer.
En specialudviklet mørkbrændt teglsten er anvendt på facaderne mod Strandgade og mod nabohusene, mens facaden mod havnebassinet er en let facade domineret af store vinduespartier og altaner.
Krøyers Plads 1 er den første af de tre blokke, og her er anvendt en traditionel facadekonstruktion med tung bagmur af beton og opmuret teglfacade. Bygningen har været et pilotprojekt for NCC’s arbejde med svanemærkning og er således den første svanemærkede etageboligejendom i Danmark. Bebyggelsen har opnået ”Best Residential Development” prisen ved MIPIM i Cannes 2015.
Organisering
Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
Projektet udmærker sig ved at integrere flere bæredygtige udviklingsaspekter. Bygherren har således investeret i udvikling af entreprenørens viden og kompetencer for at eliminere farlige stoffer.
- Projektet har været pilot på udviklingen af de lette SLdæk konstruktioner, hvor mængden af beton er minimeret
- En meget tung facadekonstruktion med 200 mm betonbagmur, mineraluldsisolering og tegl-formur resulterer i en stor CO2-belastning fra materialerne
- Eliminering af farlige stoffer har været ledetråd for valg af bl.a. fugemasser og limtyper. Pthalater og brommerede flammehæmmere er således undgået, hvilket optimerer indeklimaet
- Bygningen er med LE2015 fornuftig, men uden at have markant fokus på driftsenergibesparelser
- Med en gennemsnitlig boligstørrelse på ca. 180 m2 er arealudnyttelsen lav, og med boliger uden bopælspligt udnyttes bebyggelsen ikke optimalt
- Naturindholdet i bebyggelsen er begrænset, dog sikrer et grønt tag en forbedring af mikroklimaet
- Bebyggelsen reflekterer i valget af teglfacaden og bygningsvoluminer stedets æstetik transformeret til en nutidig bygning
Erfaring