Sorgenfrivang 2 er Danmarks første DGNB præ-certificerede Guld boligrenovering. En halv milliard kroner koster det at totalrenovere de 429 boliger i 60 år gamle højhuse.
Projektbeskrivelse
Beboerne og administrator ønskede fra start en bæredygtig tilgang til sagen. Og dermed ikke nøjes med den sædvandlige energibesparende tilgang. Dette var i fin tråd med Landsbyggefondens krav til helhedstænkning i ansøgninger; Bæredygtighed = helhedstænkning.
Højhusene Sorgenfrivang II er opført i slutningen af 50’erne og repræsenterer et væsentligt “landmark” i området. De tre huse forskyder sig let på den smalle grund langs S-banen og har en af Nordsjællands mest spektakulære udsigter over Lyngby og Bagsværd sø og det grønne Virum.
Det bevaringsværdige byggeri er opført som betonkonstruktion og er karakteriseret ved de tydelige betonprofiler der indrammer øst- og vestfacaden. Mellem rammerne skyder de markante altaner sig frem og skaber det genkendelige facademotiv. Dette "rammeværk" er rygraden i husenes stærke facademotiv, men samtidig kilde til et stort varmetab. Tegnestuens hovedgreb genskaber det karakteristiske motiv, men i en udgave hvor alle kuldebroer er eliminerede.
Helhedsplanen omfatter således en gennemgribende facaderenovering med nye altaner, energivinduer, glasinddækning af opgange (energibesparelser og sikring mod frostskader) og nye elevatorer, nye energibesparende installationer, nye køkkener og badeværelser og sidst men ikke mindst et CO2-neutralt vaskeri. Alle tiltag er tænkt som en del af en bæredygtig helhedstanke, hvor energioptimering, brugsværdi og fælleskab er i fokus.
Organisering
Projektet er en hovedentreprise. Styregruppen består af afdelingsbestyrelsen, projektleder fra administrator (DAB), ejendomsmester og rådgivere. Bebyggelsen er almene boliger.
Beboerinddragelse
Se dokumentet "Procesprisen2013" under fanen "Dokumenter" øverst.
Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed
Fra start blev sproget i kommunikationen med beboere opdelt i kategorierne sociale, miljømæssige og økonomiske ønsker og behov.
Dermed var grundstenen til den bæredygtige tilgang lagt. Så alle løsninger der blev fundet frem til, bløde såvel som tekniske, tog udgangspunkt i at det skulle være bæredygtigt, dvs. opfylde nogle bestemte kriterier indenfor de 3 bæredygtighedsben.
Til sidst blev projektet vurderet ift. DGNB kriterierne og projektet fik en guldmedalje, dvs. et bevis på at det er bæredygtigt. Læs DGNB-rapporten og se radaren nedenfor.