[ Dansk | English ]
{{ getBasketItemCount() }}

Tøndergade 1 og Sundevedgade 14

Artikel oprettet: 16.02.16


Sundevedgade14/Tøndergade 1 er et delprojekt af Hedebygadekareens byfornyelse. Solvægge m/varmeveksler, solcelledreven ventilation, luftsolfanger på tag, en-strenget varmedistribution og CTS anlæg.

Projektbeskrivelse

Kilde: www.danskbyøkologi.dk
I ombygningen af Sundevedsgade 14 og Tøndergade 1 er der arbejdet med de arkitektoniske og designmæssige aspekter ved indpasning af solvægge.

Der er udviklet og afprøvet en solvægs-prototype med varmevekslermodul, og der er udviklet en solvæg integreret i en udestue.
For at optimere udnyttelsen af sollyset og samtidig gøre boligerne mere attraktive er lejlighederne gennemlyste.
Projektet er en del af det samlede byfornyelsesprojekt i Hedebygadekareen.

Fronten af solvæggen består af en 40 mm termorude med transparent isolering imellem glassene.

Bag denne placeres et varmevekslermodul.

Dette er et specielt udviklet modul, som er smalt og fladt og kan veksle varm og kold luft med det bestrålingstilskud, der kan opnås fra solen. 

Med kombinationen af passiv solvarme, isolering og luftsolfanger på taget er målet at opnå en besparelse på 50% af energien i et renoveret hus i forhold til et ikke renoveret hus.

Huset er i øvrigt forsynet med superlavenergivinduer.

kilde: Solenergi og Byøkologi, 2002
Solvæg med varmegenvinding og solcelledrevet ventilation:
Den mest benyttede er specialudviklede 23 cm tynde modstrømsvarmegenvindingsanlæg, udviklet af John Jensen, EcoVent. - Ventilationsenheden er 230 mm. tyk, 920 mm. bred og 1800 mm lang, kan placeres bag en transparent solvægsafdækning og har både ventilatorer, filtre og lydafdæmpning indbygget. For at undgå overtemperaturer, er der et temperaturstyret spjæld i forbindelse med solvæggen.

Organisering

Projektet indgik som led i Projekt Renovering og gennemførtes i et samarbejde mellem Cenergia, C:F: Møllers Tegnestue og SBS Byfornyelse.

Beboerinddragelse

sbs rådgivning har som projektleder og tovholder for Hedebygadeprojektet – datidens største byøkologiske demonstration projekt i norden indenfor bygningsrenovering - bidraget med erfaringerne fra dette projekt og i den indledende fase i processen med at finde egnede karreer, som kan være nye værter indenfor bæredygtighed og klimaindsatsen. fra SBS hjemmeside

Erfaring

Kilde: SBI 
Solvæg:
Arkitektfirma og rådgiver har med dette udviklingsprojekt forsøgt at vise, hvordan man ved at anvende kombinerede facade og -solvægsmoduler kan opnå betydelige energibesparelser i ældre byfornyelsesejendomme samtidigt med, at der tages arkitektoniske hensyn. Målsætningen lyder på 50 % besparelse i forhold til et ikke renoveret hus. Dette opnåes dog ikke. Men et meget lavt elforbrug gør i midlertid at denne ejendom kommer ud med det laveste CO2 udslip blandt de målte ejendomme i kareen.
Ejendommen Hedebygade 17-17A er omfattet af måleprogrammet, hvorfor der bl.a. foreligger oplysninger om varmeforbrug.
Dog foreligger der kun målinger for forbrugsåret 2003. Her viser det sig, at ejendommens varmeforbrug ligger lidt under forbruget for tilsvarende ikke-isolerede ejendomme - både når det opgøres som et forbrug pr. m2 og pr. person.
En beregning af varmebesparelsen baseret på den opsatte isolering fortæller, at ejendommen sparer ca. 23 MWh, hvilket på ejendommen som helhed reducerer varmeforbruget med ca. 2 MWh pr 100 m2.
En måling udført over 10 måneder af solcellernes ydelse viser, at de producerer ca. 1.000 kWh pr. år svarende til én persons årlige forbrug af el. Ydelsen ligger under det teoretisk mulige, hvilket dels kan forklares ved, at solcellepanelerne ligger i skygge morgen og aften og dels forklares ved partikler i byluften.



Facts om projektet

Projektadresse

Tøndergade 1
1752 København
Danmark

Hovedområde

Solenergi

Boligtype

Blandet

Bebyggelsestype

Etagebyggeri

Bygherre/organisation

Rådgiver

Ingeniør

Etager

4

Bebygget areal

1376 m2

Bygningsareal, etager

1137 m2, Jf. BBR

Byggeperiode

07 February 1999 - 07 November 1999

Energiklasse

BR98

Relaterede projekter

AAB Afdeling 47, Autismehuset i Pindstrup, Galaksen, Green Lighthouse, Hedegårdsskolen, Kvarterhus, Mini CO2 Typehuset, Solvangsskolen, Søpassagen, Sundevedsgade

Energi og resurseforhold

Rumvarmeforbrug (kWh/m2 pr. år)

Målt før renovering 50
Målt 2001 41