Søpassagen

Innovativt solcelleanlæg på bevaringsværdig ejendom tæt ved Søerne i København.

Projektbeskrivelse

Innovativt solcelleanlæg

Med støtte fra ForskVE projektet, PV-Cities 2012, samt Københavns Kommune er der med udgangen af 2011 etableret et meget interessant solcelleanlæg på 45 kWp (ca. 315 m²) til
Andelsboligforeningen Søpassagen med 88 lejligheder på Østerbro. Solcellerne er delt i 2 anlæg:
Anlæg 1: de skrå tagflader med 28 kwp; Anlæg 2: det flade tag med 17 kwp.

Andelsboligforeningen Søpassagen har igennem flere år virket som igangsætter af klima-relaterede aktiviteter og tænkemåder og indledt vejen mod etablering af solceller på egen ejendom med igangsætning af ”skitseprojekt” hvortil Solar City Copenhagen ydede tilskud.
Skitseprojektet blev udført af Solarvent Aps tilbage i begyndelsen af 2007.

Bygningen er beliggende ud mod Fredens Park og Fredens gade samt Søen ved Sortedams Dosseringen og er derfor meget synlig i det offentlige rum.

Undervejs i processen har en lang række alternative løsninger været overvejet. Andelsbolig-foreningen Søpassagen har imidlertid på grundlag af en tilsvarende lang række vurderinger og analyser besluttet det nu udførte bestående af solcelleanlæggene, en stor tagterrasse samt et genbrugsregnvandsanlæg. Solcellerne medfører den største CO2 reduktion af de overvejede alternativer og løsninger.

Organisering

Etablering af solceller i Københavns Kommune

Den hidtidige praksis i København kommune med VE-anlæg (Vedvarende Energi-anlæg) har været, at det ikke måtte kunne ses fra det offentlige rum.

Med baggrund i Københavns Kommunes egen Klimaplan, der går ud på at være CO2 neutral i 2025, og dermed ønsket om styrkelse af den vedvarende energi, har kommunen set det som en udfordring men også en nødvendighed at tage tidligere opfattelser op til fornyet overvejelse.

Københavns Kommune har ydet et stort bidrag til denne sag, set det som en demonstrations- mulighed, en fornyet opmærksomhed om synligheden, og dertil også stillet krav til udformningen af de synlige dele, krav som ikke nødvendigvis kan opfyldes ved brug af standardløsninger.

Solcelletaget i de skrå tagflader fremtræder her med en lavdeling der refererer til skifertaget, som er den traditionelle tagdækning på sådanne huse, uden dog at efterligne skiferstenene. Det giver noget bevægelse og struktur i tagfladen, der harmonerer fint med huset som helhed.

Det flade tags anlæg er med en hældning på 15 gr ikke synligt fra offentligt rum og udført med standardspaneler.

Det er lykkedes at etablere en smuk solcelleløsning i de skrå tagflader med stor synlighed.
Solcelleleverance og montage er udført af Gaia Solar A/S, Hvidovre.
Arkitekt har været Klaus Boyer, Solarvent Aps, Valby.

Andre tiltag

Cenergia Aps, Herlev, har bidraget med forskellige analyser.
Moe & Brødsgaard, Rødovre, har bidraget vedrørende regnvandsanlægget.
Korsbæk & Partner, Ålborg, har bidraget vedrørende konstruktioner.
Solarvent Aps, Valby, har stået for den samlede byggeledelse.

Erfaring

Solcellerne var først og fremmest tænkt som dækning af det fælles el-forbrug. Imidlertid var der plads til mere og den gunstige solcellepris medvirkede yderligere til at styrke ønsket om at udnytte tagets muligheder fuldt ud.

Ejendommen havde 3 målere på det fælles el-forbrug. Disse ville kunne lægges sammen til 1 som dækkede fællesarealets el-forbrug. Men der ville fortsat være en overskudsproduktion i størrelsesordenen 12-13.000 kwh/år, som så skulle sælges til det offentlige el-net for 60 øre pr. kwh, hvilket er en dårlig forretning, når man giver 2,00 kr pr. kWh den anden vej.

Som følge af 2 forhold vedr. boliger:
- det frie el-valg, der er lovbestemt;
- nettoafregningsordningen, der fastlægger hvordan der afregnes og exporteres/importeres til nettet;
skal al el-afregning, bortset fra muligheden med fællesarealet, afregnes 1 gang om året over ét skillepunkt, dvs. 1 måler. Når man bevæger sig ud over bestemmelserne vedr. fællesareal skal alle beboere være 100 % enige, dvs. enten 100 % sammenlægning eller ingen sammenlægning af målere.

Andelsboligforeningen gik derfor i gang med at indsamle underskrifter fra alle beboere, hvilket er en større opgave. Det lykkedes imidlertid, og i dag er der kun 1 hovedmåler og bimålere på alle brugssteder, herunder i alle boligerne.

Denne procees har muliggjort, at den samlede produktion afregnes over nettet (import/export samme pris: ca. 2,00 kr pr. kWh), hvilket betyder følgende:
- foreningen tjener samlet mellem 70.000,- og 80.000,- kr. pr. år ved egenproduktion af el
- foreningens medlemmer, beboerne, sparer pr. bolig 900,- kr/år i målerafgift
- foreningen får som storkunde rabat i størrelsesordenen 10-12 % på det samlede el-forbrug som netto importeres fra el-nettet, gældende ved mere end 100.000 kwh/år

Det anslås, at ejendommens samlede årlige el-forbrug ligger mellem 200.000 og 250.000 kWh.
Der skal således fortsat fra nettet importeres mellem 160.000 og 210.000 kWh pr. år.

Den synlige solcelleløsning i de skrå tagflader er en del dyrere end standardløsningen på det flade tag. Nettoprisen for solcellerne i den skrå tagflade var 32,- kr/wp og på det flade tag 21,- kr/wp.

Det skal tilføjes, at der for at etablere solcellerne i de skrå tagflader fordres en større investering i nyt undertag mens den medfølgende tagomlægning på det flade tag er betydelig mere beskeden. Hertil kommer stilladsudgifter, som er væsentlige og uomgængelige ved det skrå tag, men er beskedne ved etablering på det flade tag.

Samlet blev løsningen i den skrå tagflade relativt dyr, og her var Københavns Kommunes bidrag nødvendigt.

Tilbudsindhentningen lå i beg. af 2011 og set i forhold til prisniveauet for solcelleanlæg i 2014 ville begge typer solcelleanlæg på Søpassagen, udført  i dag, være betydeligt billigere og forventeligt uden behov for tilskud.

Der vil i kraft af den centrale måling af årsforbruget, og dermed et stort samlet forbrug, kunne opnås en lidt lavere el-pris. I dag er mellem 20 og 25 % af den pris, man betaler, el-produktionspris, og det er den man får rabat på. Resten er afgifter o.lign., og der gives ikke rabat.

Endnu en besparelse venter på sigt; nemlig den forventede prisstigning i net-el, der væsentligst vil være foranlediget af politiske afgiftsforhøjelser. Disse stigninger påvirker naturligvis også lysten til at investere i alternativer.

Her er vist en stigningstakt på 4 % over den periode som solcellernes ydelse er garanteret nemlig 25 år. I de foregående 40 år har stigningen gennemsnitlig været 6 %.

Prisstigning pr år = 4%, herunder anført for hvert andet år.

Det skal tilføjes at solcellernes ydelse falder igennem garantiperioden på 25 år. Det veksler en del hvor meget, men garantien sikrer en ydelse det 26. år på 80 %, dvs. et fald på max 20 %.

Der er mange eksempler på, at det reelle fald over en tilsvarende periode har været mindre. Det kan så sammenholdes med, at den forventede prisstigning på importeret el vil være 256 %, hvoraf ca. 90 % ud fra den aktuelle inflation vil være en netto fordyrelse.