[ Dansk | English ]
{{ getBasketItemCount() }}

Fælleskøkken

Artikel oprettet: 01.03.16


Fælleskøkkenet til andelsboligforeningen Baungaard er opført af dygtige håndværkere blandt beboerne.

Projektbeskrivelse

Huset er grundlæggende baseret på genbrug - både med hensyn til bygning og materialer. Der har desuden været fokus på materialer med minimal miljøbelastning.

Huset er tænkt og udført som et skoleeksempel på økologisk byggeri. 

Organisering

Information om dette projekt er hentet fra Miljøstyrelsens bygningsark. Bygningsarkene er udarbejdet af en projektgruppe under ledelse af Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen med midler fra MUDP. Bygningsarkene er projektgruppens bud på eksempler over danske byggerier med fokus på bæredygtighed. Kontaktperson for Miljøstyrelsen er Miljøteknologienheden (Signe Kromann-Rasmussen: sikro@mst.dk eller Helle Winther: hpe@mst.dk) og for Teknologisk Institut, Kasper Lynge Jensen (kalj@teknologisk.dk). Projektgruppen består af Teknologisk Institut, AplusB, Tæthus, Det Økologiske Råd, Bygherreforeningen og KommunikationsKompagniet.

Vurdering og beskrivelse af bæredygtighed

Fælleskøkkenets bygherrer har prioriteret at mindske byggeriets miljøbelastning mest muligt. Håndværkerne var byggefaglige medlemmer af andelsboligforeningen, der alle har haft fokus på bæredygtigt byggeri. Alle valg er truffet med henblik på at skabe en bygning med ekstrem lav miljø- belastning og et indeklima uden farlige afgasninger.

  • Ca. 50 % gulvarealet på terræn er et trægulv på strøer lagt på stabilt grus. Det reducerer mængden af beton maksimalt
  • Der er brugt ubrændte lersten og rensede genbrugssten til både ydervæg og indvendige vægge
  • Al opmuring af ubrændte lersten og genbrugsmursten er med lermørtel eller kulekalkmørtel for at sikre let genbrug af materialerne
  • Der er isoleret med papiruld
  • Fuger omkring vinduer er mørtelfuger
  • Både rør og kabler er PVC-fri
  • Køkkenelementer og dele af øvrigt inventar er genbrug
  • På en efterisoleret ydervæg er der opsat lerplader i  stedet for gipsplader
  • Vægge på toiletter er malet med glittet marmormaling i stedet for mere ressourcekrævende flisebeklædning
  • Solceller leverer en stor del af elforsyningen
  • Regnvand opsamles og føres til branddam
  • Ventilationsvinduer er malet med linoliemaling og med til at forvarme luft til naturlig ventilation
  • Vægge og lofter er overfladebehandlet med kalk og  lermaling
  • Et beplantet filteranlæg renser spildevand fra hele bebyggelsen (ikke inkluderet i anlægsomkostninger for køkken)

undefined



Facts om projektet

Projektadresse

Hover Kirkevej 49B
7100 Vejle
Danmark

Kontaktpersoner

Navn: Signe Kromann-Rasmussen (Miljøstyrelsen)
Email: sikro@mst.dk

Hovedområde

Materialer

Kategorier

Genbrug og upcycling

Boligtype

Blandet

Bebyggelsestype

Blandet

Ejerforhold

Ejes af Andelsboligforeningen Baungaard

Entreprenør

  • Bygningskonstruktør Britta Edelberg
  • Andelsboligforeningen Baungaards medlemmer

Anlægspris pr. m2

DKR 5000,-

Bygningsareal, etager

100 m2, Jf. BBR

Energiklasse

BR10 - LE2015

Opvarmningsform

Træpiller

Varmeproduktion type

Solfangere

Relaterede projekter

Enfamiliehus i Knebel, Under Solen 3

Klimaskærm

LCA

Beskrivelse af konstruktionen

Ydervæggens samlede miljøbelastning fremgår af graferne til venstre. Miljøbelastningen er beregnet for en periode på 50 år ud fra ydervæggens opbygning og U-værdi.

Ydervæggen har en U-værdi på ca. 0,12 W/m²K og en samlet tykkelse på ca. 600 mm.

Global opvarmning (GWP)
(Kg CO2-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 28,6 -169,9 -1413
Reference 2010 65,4 173 827
Reference 2015 67,2 129,1 1963
Reference 2020 70,6 88,1 1587

Nedbrydning af ozonlaget (ODP)
(E-06 kg R11-ækv./m2 ydervæg)

Materialer Drift Total
Beregnet 0,309 0,245 554
Reference 2010 5,28 0,0786 1314
Reference 2015 4,11 0,0587 998
Reference 2020 3,47 0,0401 748

Ydervæggen består af følgende materialer:

108 mm eksisterende teglsten og cementmørtel, 80 mm papiruldsisolering, 108 mm eksisterende teglsten og cementmørtel, 275 mm papiruldsisolering inkl. træskelet, 20 mm afstandsliste af træ, 13 mm gipsplade